Dragen

Dragen

Saturday 17 December 2011

Endelig er DRAGEN på land

Dragen står nu godt og sikkert på land. Efter flere ombygninger af bådstativ og for meget vand i fjorden (højvande i havnen) lykkedes det endelig at få båden sat i stativet. Vi måtte prøve i flere omgange, men vandstanden var for høj (se billedet). Havnefogedens ophalervogn kunne godt klare Dragen selvom den stikker 1.95m med den store torpedokøl. Den kunne lige klare at få løftet kølen fri af jorden!













Motoren er gjort frostklar, foldepropellen, cockpit-telt og sprayhood er afmonteret og midlertidig vinterpressenning sat på. Bunden ser fin ud, jeg fandt dog ud af at rurer har sat sig godt fast på fartmåleren og ekkolodet, så det er derfor der har der været lidt problemer med fart og dybde på de sidste sejlture. Dette må klares inden båden sættes i til foråret.
Masten ligger pt udenfor grundet manglende plads i masteskuret. Måske skal den have en pose syet, så den ikke tager skade af vind og vejr i vinterperioden.
DRAGEN vil nu være i vinterhi og venter på at det bliver forår og være blandt de første både der kommer i vandet.
Vi glæder os til næste sæson og slutter med at ønske GLÆDELIG JUL og GODT NYTÅR

Sunday 30 October 2011

Afmastet og klar til optagning

En tåget lørdag fik Dragen masten af og ved venners hjælp gik det fint. Tak for en hyggelig og arbejdsom lørdag hvor Jesper, Kenneth, Flemming og undertegnede med fælles hjælp klarede det. Masten er lang og tung, så der er ikke lige plads i masteskuret - vi fik da kørt den rundt omkring på havnearealet nogle gange for at finde en plads.... Alle fald bliver taget af og så må vi se hvor der plads til den.
Dragen er nu klar til at blive taget på land - det bliver spændende at se hvor den kommer til at stå for vinteren. Bådstativet er klar. Indtil videre ligger Dragen på en 'kommende' plads D2 på bro 4.



Sunday 23 October 2011

Sejl af

Så er det ved at være tid til afrigning.....
Sejlene tages af og der gøres klar til at mast og rig gøres vinterklar.

Dragen tilbage i Frederikssund

Dragen er nu blevet fin igen og er hjemme. Poul Brøker på Brøker & Nielsen er fantastiske til at udføre reparationer. Der er absolut intet at se. Der kommet nyt rat og forsejlsfaldet er taget udenom masteholder så forliget er stramt. Dragen er nu helt igennem fit for sejlads.
Vi fik en fantastisk sejlads hjem fra Holbæk, med fin let vind fra S-SW og masser af sol. Gennem broen og ind i havnen hvor den ligger godt og sikkert. Nu er der et par sejladser tilbage inden den skal på land.
Bådstativ er OK, nu mangler Dragen kun at få købt en andelsplads. Der er løsninger undervejs.

Saturday 17 September 2011

Masteproblemer - forsejlsfald

Masten blev taget af i Holbæk den 16 september i Holbæk.
Nedenunder skivgattet til faldet er der sat en holder på masten der holder faldet inde så det ikke snor rundt om forstaget. Hvis det ikke bruges vil forliget på forsejlet kunne strækkes. Ifølge Northsails skulle det afhjælpe det for lange forlig på forsejlet. Det bliver afprøvet når Dragen igen kommer på vandet.


Dragen på tur til Holbæk - og på værft

Weekend 9-10-11 september 2011.
Dragen tog afsted på weekendtur til Holbæk. Første stop var Nykøbing Sj. med en dejlig frisk vind fra vest. En fin havn med fine husbåde og ny havnefront.

Efter en dejlig fredag aften gik turen videre lørdag til Holbæk med dejlig halvvind ned igennem Isefjorden. God sigt og en let til frisk syd-sydvestlig vind.
Båden fik besøg om søndagen af Knud og Helle og vi sejlede en dejlig tur til bunden af Isefjorden.

Båden blev den 15 september afmastet og taget på land for at få ordnet SB side hos Poul Brøker & Nielsen.

Båden bliver som ny igen og vender tilbage til Frederikssund - hvis ellers der er en plads .......

Sunday 17 July 2011

Sommertur til Roskilde og Kattinge Vig

Tirsdag den 12 juli 2011: En dejlig tur til Roskilde og med ophold i Kattinge Vig


Dragen i Roskilde Havn
Mette, AC og Casper nyder Kattinge Vig og Paradis Isen

Thursday 7 July 2011

DRAGENs Jomfrutur Juni 2011

DRAGEN, en spritny Dehler 35, blev leveret den 10. juni 2011 i Aabenraa. Lørdag den 11. juni 2011 startede jomfruturen der gik via Lillebælt, sydlige Kattegat til hjemhavnen Frederikssund.
Turen blev med ophold på Samsø, Ballen lørdag aften og videre søndag morgen. Et stop i Hundested inden DRAGEN sejlede ind i Roskilde Fjord.
Modtagelse i fjorden: DRAGEN blev modtaget af Spice of Life med flag og truthorn og blev fulgt til hjemhavnen Frederikssund under stor tuden og flag. Festligt. Båddåb og champagne på bro 4, plads D6 til skippers store overraskelse (og han blev lidt rørt).
Dejlig sejltur hvor DRAGEN viste at skibet kan sejle og gerne vil ud på sejloplevelser fremover.