Dragen

Dragen

Tuesday 4 October 2016

Sidste Skyllebakke havn sejlads og afslutning 1 oktober

Sidste dag med sejladser i Skyllebakke havn blev en dejlig dag med let vind 4-6 m/s fra SW og flot efterårs sol. Der skulle som sædvanen tro afvikles 2 sejladser, en med forskudt start og en med fast start. Ialt seks både deltog. Finn, Kenneth og skipper var på mærkerne og fik i første start en god placering og i den lette vind gik Dragen perfekt. Vi rundede bundmærket som første båd og var på intet tidspunkt i nærheden at blive hentet. Vi havde en fin spilersejlads hjem og over mållinjen som en klar nr 1.
Anden sejlads timede vi ligeledes en perfekt start og de andre både blev fanget af den nordgående strøm kombineret med let vind og dermed sent over start linjen. Vi sejlede en perfekt sejlads og kom først i mål. Flot sejlet og samlet blev det en flot afslutning på en dejlig sæson.
Til den afsluttende middag i Skyllebakke havn blev vi præmieret og festen bliver altid sjovere når man har vundet og man kan gi den lidt gas overfor de andre skippere.
Sæsonen er nu slut og det lakker mod afrigning og landtagning. Måske kan der blive et par ekstra sejladser hvis vejret arter sig.
Tak for gode gaster, gode sejladser og hyggelige timer i Skyllebakke havn.