Dragen

Dragen

Thursday 5 April 2012

Dragen er i vandet

Så lykkedes det - vandstanden var i orden og Dragen kom i vandet kl 12 på en flot forårsdag. Flemming blev hasteindkaldt og hjalp - tak for det. Den nye havnefoged klarede at søsætte Dragen selvom vandstanden kun lige akkurat var ok. Der skal være ca 10 cm over vanlig vandstand for at der er vand nok. Det husker vi til optagningen. Første tur gik ud til midt i fjorden og tilbage til den nye plads, bro 4, plads 495 - Dragens plads fremover. Flemming har hele søsætningen på foto, mon ikke der vil være en reportage et sted....



Monday 2 April 2012

Klar til at komme i vandet



Dragen er blevet gjort forårsklar. Fribordet er blevet poleret, cockpit er vasket af. Efter at have snakket med forhandleren og fået at vide at Dragen kun har fået en gang bundmaling i 2011, besluttede jeg at den skulle have en gang også i år. Mette og jeg fik købt bundmaling og malede bunden den 1. april og bunden er nu meget fin. Propellen, som er flot poleret og ren, har fået nye anoder - det var ikke nemt at finde dem, men det lykkedes hos Tempo Bådudsalg. Nu venter vi blot på at havnefogeden giver grønt lys og at vandforholdene er ok - så skal Dragen i vandet. Der er bestilt tid onsdag den 4 april kl 9:30. Alle er velkomne :-)