Dragen

Dragen

Thursday, 5 April 2012

Dragen er i vandet

Så lykkedes det - vandstanden var i orden og Dragen kom i vandet kl 12 på en flot forårsdag. Flemming blev hasteindkaldt og hjalp - tak for det. Den nye havnefoged klarede at søsætte Dragen selvom vandstanden kun lige akkurat var ok. Der skal være ca 10 cm over vanlig vandstand for at der er vand nok. Det husker vi til optagningen. Første tur gik ud til midt i fjorden og tilbage til den nye plads, bro 4, plads 495 - Dragens plads fremover. Flemming har hele søsætningen på foto, mon ikke der vil være en reportage et sted....



Monday, 2 April 2012

Klar til at komme i vandet



Dragen er blevet gjort forårsklar. Fribordet er blevet poleret, cockpit er vasket af. Efter at have snakket med forhandleren og fået at vide at Dragen kun har fået en gang bundmaling i 2011, besluttede jeg at den skulle have en gang også i år. Mette og jeg fik købt bundmaling og malede bunden den 1. april og bunden er nu meget fin. Propellen, som er flot poleret og ren, har fået nye anoder - det var ikke nemt at finde dem, men det lykkedes hos Tempo Bådudsalg. Nu venter vi blot på at havnefogeden giver grønt lys og at vandforholdene er ok - så skal Dragen i vandet. Der er bestilt tid onsdag den 4 april kl 9:30. Alle er velkomne :-)



Thursday, 16 February 2012

Dragen har fået bådplads

Dragen kommer til at ligge på plads 495, som er på bro 4 på sydsiden. Det bliver en spændende sæson 2012.

Saturday, 17 December 2011

Endelig er DRAGEN på land

Dragen står nu godt og sikkert på land. Efter flere ombygninger af bådstativ og for meget vand i fjorden (højvande i havnen) lykkedes det endelig at få båden sat i stativet. Vi måtte prøve i flere omgange, men vandstanden var for høj (se billedet). Havnefogedens ophalervogn kunne godt klare Dragen selvom den stikker 1.95m med den store torpedokøl. Den kunne lige klare at få løftet kølen fri af jorden!













Motoren er gjort frostklar, foldepropellen, cockpit-telt og sprayhood er afmonteret og midlertidig vinterpressenning sat på. Bunden ser fin ud, jeg fandt dog ud af at rurer har sat sig godt fast på fartmåleren og ekkolodet, så det er derfor der har der været lidt problemer med fart og dybde på de sidste sejlture. Dette må klares inden båden sættes i til foråret.
Masten ligger pt udenfor grundet manglende plads i masteskuret. Måske skal den have en pose syet, så den ikke tager skade af vind og vejr i vinterperioden.
DRAGEN vil nu være i vinterhi og venter på at det bliver forår og være blandt de første både der kommer i vandet.
Vi glæder os til næste sæson og slutter med at ønske GLÆDELIG JUL og GODT NYTÅR

Sunday, 30 October 2011

Afmastet og klar til optagning

En tåget lørdag fik Dragen masten af og ved venners hjælp gik det fint. Tak for en hyggelig og arbejdsom lørdag hvor Jesper, Kenneth, Flemming og undertegnede med fælles hjælp klarede det. Masten er lang og tung, så der er ikke lige plads i masteskuret - vi fik da kørt den rundt omkring på havnearealet nogle gange for at finde en plads.... Alle fald bliver taget af og så må vi se hvor der plads til den.
Dragen er nu klar til at blive taget på land - det bliver spændende at se hvor den kommer til at stå for vinteren. Bådstativet er klar. Indtil videre ligger Dragen på en 'kommende' plads D2 på bro 4.



Sunday, 23 October 2011

Sejl af

Så er det ved at være tid til afrigning.....
Sejlene tages af og der gøres klar til at mast og rig gøres vinterklar.

Dragen tilbage i Frederikssund

Dragen er nu blevet fin igen og er hjemme. Poul Brøker på Brøker & Nielsen er fantastiske til at udføre reparationer. Der er absolut intet at se. Der kommet nyt rat og forsejlsfaldet er taget udenom masteholder så forliget er stramt. Dragen er nu helt igennem fit for sejlads.
Vi fik en fantastisk sejlads hjem fra Holbæk, med fin let vind fra S-SW og masser af sol. Gennem broen og ind i havnen hvor den ligger godt og sikkert. Nu er der et par sejladser tilbage inden den skal på land.
Bådstativ er OK, nu mangler Dragen kun at få købt en andelsplads. Der er løsninger undervejs.