Dragen

Dragen

Sunday 21 June 2015

SRPI 2015

Sjælland Rundt På Indersiden er en sjov, hyggelig og spændende kapsejlads rundt i Isefjorden om lørdagen og Roskilde Fjord om søndagen - det var ihvertfald den tur Dragen tog på i weekenden. Lørdag startede vi i Kignæs på kryds. Startede næstsidst men fik hentet flere både ved Dyrnæs Hage og flere endnu ved Kulhusrenden. Gennakker sejlads ned øst om Orø og kryds til Holbæk og videre mod Rønnen ved Nyk S. Frisk vind og hele tiden jagtende de to forreste både. Agten for tværs igennem Kulhusrenden og fin sejlads ned til Dyrnæs Hage og frem til mål lige inden broen, som desværre lukkede lige som vi kom.... Aften på Marbæk Havn med grill og vin samt usædvanlig festlig stemning.
Op søndag morgen til en hyggetur i Roskilde Fjord. Kom lidt sent til startlinien ved Selsø Hage, men fin vind i starten. Selve turen var præget af vindspring og nogle gange manglende vind. Der skulle trimmes hele tiden så gasterne var på arbejde. Rundt ved Gershøj og ned til Herslev, ned forbi Veddelev og hjem igen til Selsø Hage.
Alt i alt en fin sejlads - træt mandskab - træt skipper - men en godt gennemført SRPI. TAK for en herlig sejlweekend.....

No comments:

Post a Comment