Dragen

Dragen

Saturday, 12 September 2015

Onsdagskapsejlads 9/9-2015

God jævn nordenvind og en fin start med flyvende gennakker. Desværre kom vi i klemme mellem to store både og kunne ikke komme forbi. Vi sejlede dog en lidt anden vej og kom forbi den ene og var anden båd ved bundmærket. Fine kryds og vendinger frem mod mål og endte som anden båd i mål og blev således toer i sejladsen. Monique (40 fods Hanse) fik endelig sat gennakker og kunne så lige akkurat komme ind som første båd og vinde sejladsen.
En fin sejlads aften med flot solnedgang og hygge på molen i Skyllebakke havn. Dommerne mente åbenbart (hi hi) at de skyldte kvaje 'bajer' fra sidste uges måltagning, så de gav en lille en til de tørstige sejlere - hyggeligt. Det er det der gør onsdagskapsejladsen til noget særligt.....

Saturday, 5 September 2015

Onsdagskapsejlads 2/9-2015

Endnu en herlig onsdagssejlads, denne gang med mere vind og heldigvis ingen regn. God start og en foran for tværs ned igennem fjorden. Efter mærket sætter vi gennaker og selvom der blev lidt koks med opsætningen, sejler Dragen ganske fint og hurtigt med gennakker.....
Kommer ind som anden båd og bliver ligeledes nr 2 (også selvom Preben annoncerede at Dragen blev nr 7!!!).
Uanset resultatet er vi med for sjov og placering er noget vi kun går op i lige efter sejladsen og ellers ikke. Dragen er med for den gode sejlads og hygge bagefter i Skyllebakke havn - det husker vi hinanden på.

Saturday, 29 August 2015

Onsdagskapsejlads 26/8-2015

Endnu en dejlig aften med kapsejlads fra Skyllebakke havn. Vejret var perfekt og vinden tilpas til en fin krydssejlads fra start og med lænser til mållinien. Fin start og først over startlinien MEN der var noget i vejen.... Efter at have set at de andre både blot sejlede fra os, blev vi enige om at bakke for sejl og fik et eller andet stort og hæmmende af kølen hvorefter vi genoptog sejladsen. Det gik ganske fint og på kryds ned til mærkerunding havde vi indhentet de andre både med undtagelse af Monique. Vi satte flyvende gennakker og havde fin lænser hvor vi endte med kun 20 sek til den første båd over mållinien. Rigtig flot sejlet med gode vendinger, god taktik og god sejlføring.
Slut resultatet blev en første plads - FLOT

Sunday, 23 August 2015

Onsdags kapsejladser

Onsdag den 12 august var første kapsejlads i den hyggelige Skyllebakke Havn. En op-ned bane startende ud for havnen, ned og runde bundmærket ved renden ned mod Jyllinge og tilbage til startlinien. Dragen fik en ganske god tur rundt og endte med en fin førsteplads, 5 min ned til anden båd. En rigtig flot aften med moderat vind og sol til en suveræn sejlads.

Onsdag den 19 august skulle Dragen prøve at gentage successen fra onsdagen inden og det var igen en fin aften med moderat vind og sol. Vi fik en fin start men kom i læ af to andre både og måtte sejle en omvej... runde bundmærket og på en agten for tværs mod mållinien. For sent fik Dragen sat gennakkeren og det betød at vi lige akkurat ikke kunne hente en Hanse 40 og slutter samlet på en andenplads efter Jam Session. En ganske fin sejlads alligevel.

Wednesday, 29 July 2015

Sommertur 2015

Årets sommertur skulle være i medvind, det var i hvertfald ønsket inden vi tog afsted sammen med Spice of Life II.

Turen rundt om Sjælland (om styrbord):
Frederikssund
Hundested
Helsingør
Nyhavn
Dragør
Rødvig
Vordingborg
- hvor skipper fik at vide at han var blevet farfar og det skal fejres....
Kragenæs
Skælskør
Kerteminde
Ballen
Frederikssund

Det var en fantastisk tur i stort set medvind hele vejen. God vind og Dragen og SoL II fulgtes pænt ad. Flere nye havne blev besøgt og flere kulturelle indslag herunder bla Nyhavn med flot indsejling igennem Kbhs havn, livet i Nyhavn, Stevnsfortet, Dodekalitten i Kragenæs mm. Rødvig med Petanque, hvor "Rundt-om-sjællandsmesterskabet" blev spillet - vinderne kan vi ikke huske, men værtsparret er som altid parate til en festlig begivenhed. Ballen er altid værd at besøge og specielt i år fik vi kanon pladser. Der er altid solskin på Samsø og vi havde nogle fine dage der.
Tak til drengene, Flemming, Finn og Kenneth for endnu en fin sommersejlads. Tak til Dragen som endnu en gang viste sig uovertruffen på havet.

Friday, 10 July 2015

Klar til Sommer sejlads

Efter en meget fin sidste onsdagssejlads 30 juni - vi havde en fin jævn sydlig vind og sol - er Dragen nu pakket og klar til 14 dages sejlads.... Dragen følges med Spice of Life II (SoLII) og stævner ud lørdag den 11 juli. Planen er indtil videre rundt om Sjælland, enten styrbord (højst sandsynligt) eller bagbord.
Alle der har lyst til en tur med er velkomne - ring blot til skipper og aftal :-)
Go Sommer sejlads til alle.
Skipper

Sunday, 21 June 2015

SRPI 2015

Sjælland Rundt På Indersiden er en sjov, hyggelig og spændende kapsejlads rundt i Isefjorden om lørdagen og Roskilde Fjord om søndagen - det var ihvertfald den tur Dragen tog på i weekenden. Lørdag startede vi i Kignæs på kryds. Startede næstsidst men fik hentet flere både ved Dyrnæs Hage og flere endnu ved Kulhusrenden. Gennakker sejlads ned øst om Orø og kryds til Holbæk og videre mod Rønnen ved Nyk S. Frisk vind og hele tiden jagtende de to forreste både. Agten for tværs igennem Kulhusrenden og fin sejlads ned til Dyrnæs Hage og frem til mål lige inden broen, som desværre lukkede lige som vi kom.... Aften på Marbæk Havn med grill og vin samt usædvanlig festlig stemning.
Op søndag morgen til en hyggetur i Roskilde Fjord. Kom lidt sent til startlinien ved Selsø Hage, men fin vind i starten. Selve turen var præget af vindspring og nogle gange manglende vind. Der skulle trimmes hele tiden så gasterne var på arbejde. Rundt ved Gershøj og ned til Herslev, ned forbi Veddelev og hjem igen til Selsø Hage.
Alt i alt en fin sejlads - træt mandskab - træt skipper - men en godt gennemført SRPI. TAK for en herlig sejlweekend.....