Dragen

Dragen

Monday, 20 June 2016

Skyllebakke havn sejlads 15 juni

Efter sidste uges pladren rundt med diverse bund problemer lagde vi taktik til at undgå at det samme skete denne gang. Kenneth måtte melde forfald, så vi var Finn og jeg. Vi startede fint og lå toer og passede specielt på ind over grunden ud for havnen. Det er nemlig her der kommer søgræs på køl og ror!!! Vi havde en let S-SØ vind og havde udsigt til en gennaker sejlads fra bundmærket til mållinien. Monique var foran, men blev næsten indhentet af en vel-sejlende Dragen. Vi kom i mål 1 min efter Monique - tæt på....
På sejltid kom Bacchus, en Shipman 28, med en flot spiler sejlads på lænseren i god tid til at vinde på præmietiden. Dragen blev toer. Flot sejlet....

Skyllebakke havn sejlads 8 juni

Sikke noget møj.... Vi kan ikke sejle med søgræs på ror og køl, basta. Det beviste de største både idet de blev nr sidst og næstsidst hhv Dragen og Monique.
Derfor er der ikke meget at skrive om - vi skynder os videre til næste onsdagssejlads.

Monday, 6 June 2016

Weekend tur til Holbæk 3-5 juni

Dragen fulgtes med SoL II, Adelante II og det var meningen at Lykke skulle have været med på en hyggetur til Holbæk. Ombord var Birgitte, Kenneth, Finn, Heidi, Flemming, Lennart, Gitte og Nils. Vi startede med en flot aftensejlads til Frederiksværk hvor vi fik fine pladser og hyggede os med grill, nye kartofler og lækker salat. Efter et par glas rødvin var stemningen høj og vi fortsatte til langt ud på aftenen med drinks vedlagt pral og løgne historier. Blandt andet skulle vi lige snakke om Lykke's afbud og Adelante's sølvbryllup som iøvrigt er onsdag den 8 juni. Det blev en hyggelig aften.
Næste morgen, lørdag sagde vi farvel til Adelante II og lykønskede endnu en gang, og satte kursen mod Holbæk i fantastisk flot solskinsvejr og let N vind. Vi ankom sikkert til Holbæk, lagde ind i den gamle havn og fik den sædvanlige molebajer. Solen bagte og vi kogte....
Indkøb, badning og grill indtil vi skulle på diskotek. Efter maden begyndte kræfterne hos nogle at slippe op og kun nogle havde endnu kræfter til disko. Vi endte med at drikke drinks i stedet for disko, det var også rigtig hyggeligt.
Søndag morgen stod den på morgenmad og badning for vandhundene. Derefter klargøring til afgang mod Lynæs hvor vi aftalte frokost. Dejlig sejlads med fuld sol let vind fra NØ/Ø. Ankomst til Lynæs og god frokost efterfulgt af en kort tur til Lynæs Marine Butik for at købe gas.
En lang tur hjemad mod Frederikssund med mere frisk vind som gik mere og mere mod syd og dermed modvind ned igennem fjorden. Igennem broen kl 17 og tilbage på pladsen kl 17.30.
En dejlig, hyggelig, morsom og herlig weekend tur er slut. Tak til alle deltagerne og synd for Lykke at hun ikke var med. Vi finder en anden weekend til den næste tur.

Skyllebakke havn sejlads 1 juni

Endnu en fantastisk aften med sol og fin vind og alt stod klart til en dejlig kapsejlads. MEN man skulle tro at Slaget ved Øland i 1676 og ved Møn i 1677 gentog sig i Frederikssund 2016... Vi fik en fin start men kunne ikke få fart i båden selvom vi fulgtes med Monique. Hverken højde eller fart kunne vi få Dragen til at vise, så der måtte være noget galt. Det viste sig at vi havde samlet halvdelen af søgræsset i fjorden op og sejlede med det ned til bundmærket som sidste båd.... Nå men vejret vat godt og vi fik da indhentet et par både inden målgang, men særlig godt blev det ikke og vi endte på en fin sidsteplads. Monique vandt og det var fuldt fortjent selvom de lokkede Dragen på lavt vand og dermed blev bundskraber....

Saturday, 28 May 2016

Skyllebakke havn sejlads 25 maj

Endnu en flot aften til hyggekapsejlads, sol og jævn vind fra N-NW 4-6 m/s. Syv både deltog og Dragen var lige ved at komme for sent til startlinjen, men nåede det præcist på GPS-tiden kl 19. De andre både mistede fart og vi fik en perfekt start og med en gennakker sætning lige efter startlinjen. Vi havde en skærende kurs og de andre både en direkte kurs mod Kildegrunden, som vi skal indenom på vej ned mod bundmærket. Vi skærer over mod Kildegrunden og er 3die båd. Undgår lige akkurat grunden og indhenter bådene foran inden bundmærket. På kryds op mod målet er vi forreste båd langt hen af vejen, men Monique når lige at komme indenom og krydse mållinjen 25s før Dragen. Ærgerligt at vi ikke lige fik holdt føringen ind over mållinjen. På præmietiden blev Dragen nr 1, så det blev alligevel en god aften. Gasterne Kenneth og Finn samt skipper synes det er sjovere at sejle når bovpropellen er oppe........

Wednesday, 18 May 2016

Skyllebakke Havn sejlads 18 maj

Endnu en fantastisk dejlig aften med fin vind fra syd og dejlig sol skulle være en perfekt aften til kapsejlads for Dragen. MEN allerede tidligt fik vi en dårlig start, måtte vende på selve startlinien havde lige pludselig ingen fart og måtte falde af så strategien smuldrede. Vi havde snakket om nordlig strøm og ikke at ligge midt i fjorden. Desværre kom vi netop til at ligge i midten og ydermere havde jeg svært ved at manøvrere. Det fik os til næsten at gå på grund, samle masser af søgræs og til sidst måtte vi bakke med sejlet. Alt gik den gale vej denne aften.
Det viser sig efterfølgende at bovpropellen har været nede under hele sejladsen og derfor har vi ikke kunnet få fart........... ja sådan kan det også gå en ellers dejlig sejladsaften.
Det gode var at Kenneth, Finn og jeg tager det med ro og ender på en 6 plads. Monique vinder suverænt. Efter en hygge øl på molen vendte vi snuden hjemad og der fandt vi ud af miseren.
bedre held næste onsdag.

Wednesday, 11 May 2016

Skyllebakke Havn sejlads 11 maj

Første onsdagssejlads med bådene fra Skyllebakke Havn blev en dejlig tur i høj sol og med en østlig vind, ca 6-8 m/s. Mine gaster havde meldt afbud, så jeg havde Per (fra sol) med som god gast. Vi startede med hyggeligt møde i havnen med opstarts bøn og sejlede så ud til første kapsejlads start. Dragen fik en kanon start og startede først, men blev overhalet indenom af Monique på det første ben ned mod bundmærket. Sejladsen er i år ændret så vi skal indenom Kildegrunden og styrbord om bundmærket. Vi rundede som anden båd ved bundmærket og tabte lidt ved vendingen.... En agten for tværs op mod mållinien gjorde at vi indhentede lidt på førerbåden og kom i mål ca 30 sek efter.
Samlet endte Dragen på 1ste pladsen med Monique lige efter - ikke så ringe start på onsdagssejladserne :-)
Det var en dejlig og hyggelig sejlads og godt at se vennerne/bådene fra Skyllebakke Havn igen.